Rigshospitalet har modtaget en tidlig julegave. En 65 tons tung kasse på 13 gange 4 meter blev den 7. december hejst ind gennem facaden på centralkomplekset i kælderplanet ved hjælp af togskinner og hejseværk. Inde i kassen er det første af to nye avancerede trykkamre, som udgør hospitalets nye trykkammerkompleks, som efter planen åbner dørene i foråret 2024.
Trykkammerkomplekset bliver Nordeuropas største og giver både større, bedre og mere fleksible forhold med et nyt rumopdelt trykkammer. Det forklarer Ole Hyldegaard, der er professor ved Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet og funktionsansvarlig overlæge i Trykkammeret:
- Ankomsten af de to nye, moderne kamre markerer en milepæl. Ikke bare for os forskere og behandlere på hospitalet, men også for de mange patienter, som dagligt har brug for trykkammerbehandling. Det nye kompleks giver os mulighed for at videreudvikle og realisere vores planlagte forskningsprojekter, så vi kan bidrage med forskning og viden på internationalt niveau til gavn for patienter med kroniske gener, forringet livskvalitet og akutte livstruende tilstande, siger han.
Livreddende behandling og forbedret livskvalitet
Dykkersyge, livstruende infektioner, sårheling, kulilteforgiftninger, behandling af strålefølger fra kræftbehandling. Listen er kun et lille udsnit af de sygdomme, som patienter fra hele landet i dag bliver behandlet for i Rigshospitalets trykkammer.
Rigshospitalets nuværende trykkammer er allerede det mest benyttede i Norden, med omkring 5000 behandlinger årligt, heraf 500 akutte tilfælde.
Trykkammerbehandling, også kendt som hyperbar iltbehandling, er afgørende for akutte patienter, hvor det kan være forskellen mellem liv og død. For mange andre patienter spiller det en væsentlig rolle i at forbedre livskvaliteten og fremskynde helingsprocessen efter komplekse sygdomsforløb.
Tryk for forskning og behandlingsmuligheder
Det kommende trykkammerkompleks bliver Nordeuropas største, og med sin imponerende behandlingskapacitet og mangfoldigheden af patientgrupper vil det fungere som både et videncenter og forskningscentrum inden for hyperbar iltbehandling.
- Lige nu behandler vi kun et lille udsnit af de sygdomsområder, hvor den kortvarige, men intense iltbehandling kan have positiv effekt. Med det nye trykkammerkompleks bliver vores kapacitet udvidet markant, og det betyder, at vi både kan behandle flere patienter, men også at vi kan forske endnu mere, og i højere grad individualisere behandlingen, forklarer Ole Hyldegaard og fortsætter:
-Noget af det vi skal kigge på i de kommende år, er iltbehandlingens effekt hos patienter med hjerneskader efter traumer eller efter stroke. Der er lige nu en international forskning, som i flere kontrollerede studier peger i retning af, at iltbehandling kan have en gavnlig virkning hos udvalgte hjerneskadede patienter med langvarige symptomer og kognitive gener. Danske patienter med disse gener skal have mulighed for at få dette testet, og i nye projekter finde hvilke patienter, det virker bedst hos, siger han.
Derudover vil forskningen i iltbehandlingens effekt på alvorligere, livstruende infektioner som f.eks. infektioner med såkaldte ”kødædende bakterier” (nekrotiserende bløddelsinfektioener) fortsætte med at udgøre et centralt felt. Det samme vil brug af nye luftarter til behandling af f.eks. dykkersyge.
Ambitionen er at bidrage til international forskning og generere ny viden til fordel for patienter, der har behov for denne særlige behandlingsmetode.
Donation gør det muligt
Det nye trykkammerkompleks er et resultat af en betydningsfuld donation på 35 millioner kroner fra Ellab-Fonden. Region Hovedstaden deltager også økonomisk i projektet med samme beløb. Den økonomiske støtte baner vejen for større, bedre og mere avancerede faciliteter, der vil komme patienter fra hele landet til gode.